Hestesupport v/ dyrlæge Pernille Andersen


Din uvildige og personlig sparringspartner om din hests foderplan, ernæring, sundhed og trivsel.


Har du brug for rådgivning eller faglig sparring om din hest?

Det kan f.eks være:

  • At du har brug for hjælp til at analysere og tilpasse din hests foderplan, så den passer til din hests behov for næringsstoffer.
  • At du er i tvivl om hvilke tilskudsprodukter, du skal vælge til din hest.
  • At du ønsker faglig sparring om, hvilket basisfoder, der vil være det bedste valg til din hest.
  • At du gerne vil tilpasse fodring og management bedst muligt i forhold til lige præcis din hest med de sundheds- eller sygdomsmæssige udfordringer, den har.
  • At du ønsker nye øjne og ører på en situation, der ikke rigtig løser sig på trods af mange forskellige forsøg.

Hvad er Hestesupport?

Den grundlæggende tanke bag Hestesupport er at give hesteejere adgang til dybdegående, uvildig og personlig faglig rådgivning og sparring om deres hestes foderplaner, ernæring, sundhed og trivsel.

Alt rådgivning og sparring tager udgangspunkt i hesten, dens ejer og jeres specifikke situation.

Der er tid og ro til at nå hele vejen omkring situationen, og du får viden og forklaringer undervejs, så du kan træffe de beslutninger og valg, der er de rigtige for dig og din hest.

Alt kontakt gennem Hestesupport sker direkte med dyrlæge Pernille Andersen, som pr januar 2026 udelukkende laver rådgivning om foderplaner, ernæring, sundhed og trivsel.

Der er ingen salg af fysiske produkter, reklamer, bonus ordninger eller lignende, og rådgivningen er derfor 100% uvildig i forhold til anbefaling af og rådgivning om produkter.


Ønsker du sundhedsfaglig sparring og rådgivning?

Følg os på Facebook